I går var jeg til polterabend hos min søster. Da hun er ca 20 uger gravid, var der planlagt et roligt program...
Vi startede dagen med at overraske C og C med morgenmad, hvorefter drengene tog C med videre til noget mandehalløj ;0)
Vi blev i lejligheden, hvor vi så skulle lære at tegne croquis.
Det var super sjovt og vi fik kyndig instruktion. Nu er jeg ikke den bedste tegner, men noget af det blev faktisk helt ok... Den kommende brud morede sig også gevaldigt... Til trods for at der stod en ret så nøgen mand midt i stuen, formåede samtlige tøser at bevare en sober tone ;0)
Her er lidt billeder:
Efter det, gik turen videre til et sted, hvor vi skulle lave vores egen sushi.
Den kommende brud elsker sushi, så hun blev ellevild.
Hun fik undervisning one on one - vi andre blev undervist lidt mere i plenum...
Der var smadder meget lækkert og det var så varieret. Jeg er ellers ikke stor sushifan, men det smagte faktisk fortrinligt...
Jeg synes vi slap ret godt fra det - ser det ikke lækkert ud?
Efter det, var der planlagt forskellige ting, men jeg måtte hjem og passe børn, da mind mand skulle på aften/nat-arbejde...
I dag skal jeg hygge med familien... De næste 14 dage bliver ret hårde. Jeg skal arbejde ret meget og har også kursus - så familien skal nyde MAX i dag...
Er forøvrigt gået i gang med et tørklæde - spændende om det bliver færdigt i dag...
Kh Eline
Jeg ELSKER sushi! Godt, du også kunne lide det :-) Ser ud til, at I havde en rigtig hyggelig dag. Håber du får en dejlig dag med familien.
SvarSletKh Pernille
Tak, Pernille - også dejlig dag til dig og dine...
SletKnus
Hvorfor søren tog du ikke et helt billede af modellen... ??? Thø hø.... Det så ud som om du havde en god aften. Sikk mange sjove påfund til en polsterabend. Jeg kan huske at JEG skulle fodre en hel tons skrigende grise... Meget sjovt for en by-tøs.
SvarSletHam modellen var ikke værd at tage flere billeder af... Tror det var godt, at det ikke var en stang lækker model, for så havde vi mange tøser da slet ikke kunne koncentrere os... ;0)
SletSjovt med grisefodring... Det må have været noget af en udfordring for en "city-chick" ;0)
Kh