Noget om at overraske indbrudstyve.... og nå ja en ny hættetrøje...

I aftes da vi kom hjem fra mine forældre og stod hele familien i indkørslen, lige da jeg havde låst hoveddøren op, hørte vi et rabalder. Niels siger hurtigt "jeg tjekker lige hos naboen", da vi troede det kom derfra... Jeg stod så i hoveddøren med begge børn og fik hurtigt skimmet entreen for noget unormalt inden jeg fik børnene in i entreen. Idet Niels løber ud af vores indkørsel og drejer til højre, løber han ind i to fyre og vælter den ene omkuld. De to fyre bliver så splittet op og de løber i hver sin retning. Jeg når at løbe ud mod Niels, da jeg hører han råber noget og vil komme ham til undsætning. Inden jeg løber, har jeg lige tjekket huset hurtigt og det lignede sig selv. Jeg skriger (eller i hvert fald formentligt med meget høj stemme) befaler Hans at stå ude i entreen og holde om Bodil, imens jeg løber hurtigt ud til Niels. Hans klarer det så flot og holder helt styr på Bodil, som jo ikke helt forstår hvad der foregår. Jeg når lige at se ryggen af en af mændende, som løber ned i bunden af vores lukkede vænge og Niels løber ind til naboerne, for at se om alle er ok. Imens løber jeg retur til børnene og ringer til politiet. Da jeg ringer fra mobil (troede ALDRIG jeg fandt den i tasken), bliver jeg hurtigt stillet videre til vagthavende politi og jeg tror ikke jeg lyver, hvis jeg siger, at de var der inden for 1 min. efter jeg ringede op. De kørte tilfældigvis lige på gaden ved siden af og havde hunde med i bilen (hvor heldige har vi lov at være - tak søde politi). Lige pludseligt var der politi og hunde overalt. Jeg sad i stuen og forsøgte at berolige Hans og formåede faktisk også at få puttet Bodil, da hun var tæsketræt.
Det viste sig, at tyvene havde smidt en stor sten igennem en rude i vores nabos nabos hus (det var rabalderet vi hørte), imens hun sad i stuen. Heldigvis forstyrrede vi tyvene, så de kom aldrig ind til hende, men hun var MEGET chokket, forståeligt nok.
Nu sover begge børn, men jeg brugte lang tid på at fortælle Hans, at de dygtige politihunde havde fået fat i tyvene, som nu skulle i fængsel (en lille hvid løgn skader vel ikke her?). Hans var noget rystet, men tog det fint. Han havde jo lige oplevet sin mor råbe højt til hans far, som løb ude på vejen at nu ringede hun til politiet og han har helt klart kunne se at jeg var døden nær af skræk...

og, nå ja - tidligere i dag syede jeg endnu en hættetrøje til Bodil...

Nu vil jeg se om jeg kan sove... Det bliver nok ikke det letteste, men jeg har jo min mand - min helt... Dog sover han på sofaen i nat, for Hans valgte (han fik lov til selv at bestemme hvor han ville sove) at han ville sove hos mig - derfor er far sendt på sofaen ;0)

Sov trygt og sikkert

Kh Eline