Jeg troede faktisk jeg havde lavet en Pinstrosity i går. Inspireret af denne DIY på Pinterest, gav jeg mig ud i at lege med klorin...
Jeg blev dog lidt mellemfornøjet med resultatet.
Havde nemlig håbet på lidt mere 'galakse'-effekt med klorinen, men det blev det ikke til. Havde jeg nu kigget en ekstra gang på billedet, så kan man godt se, der heller ikke er meget galakse over deres, men det havde jeg forestillet mig i mit lille blonde hoved ;0)
Heldigvis synes både min mand og søn at den er MEGA fed.
Jeg har ikke lige fået syet krave på, men det kommer (på et tidspunkt).
Her er lidt billeder fra processen...
En almindelig t-shirt...
Et slips - googlet, printet og klippet ud...
Klorin og lille sprayflaske. Fandt en i S&G, som er perfekt til formålet - og det klorin der blev tilbage i sprayflasken, sprayede jeg lige over vores badeværelsesfliser, så nu er de også super fine...
Sæt slipset fast med tape. Jeg brugte lidt dobbeltklæbende tape. Sørg for at det sidder godt til, så det giver en skarp kant...
Jeg lagde lidt avis ind i t-shirten, for at det ikke skulle trække igennem til ryggen.
Efter kort tid så t-shirten sådan ud. Kan godt se at sprayflasken ikke laver de lidt større "klatter", men det er jo en smagssag. Det her er jo også første forsøg...
For at stoppe klorinen i at virke, lagde jeg t-shirten i en vandbalje ret hurtigt.
Sådan så den ud lige efter jeg tog den op. Der fik jeg den der "tja"-følelse. Jeg tænkte "så har jeg prøvet det og fået det ud af systemet". Havde faktisk også købt en t-shirt til Bodil, men den har jeg ikke forsøgt mig med endnu...
Sådan så den ud efter en gang vask og tørring - jeg er lidt mere overbevist...
I see the potential...
Og er er så den tilfredse model, som synes den er mega flot... Elsker at min taknemmelige dreng kan lide de vanvittige tinge jeg kreerer...
Den mangler bare lige den hvide krave. Skal bare lige have slagtet et skjorte og ved endnu ikke helt hvilken...
Hvad synes I ? - Hot eller not?
Kh Eline
p.s. I kan fælge mig på Pinterest her.












Jeg kan faktisk godt lide resultatet - tror da jeg skal forsøge mig med et lign. projekt engang. Gad vide om man kan gøre det med stoffarve, sådan at "bunden" er hvid?
SvarSletTak Pia. Det med stofmaling, det kan man sagtens. Har set det i panduros nyeste blad. Der kunne også blive ret godt tror jeg....
SletKh Eline
Den model kan gøre not til hot ;-)
SvarSletJa, lige præcis ;0)
Slet